Kære besøgende,
Jeg er utrolig glad for, at du har fundet vej til min shop ♥️
Lad mig præsentere mig selv.
Mit navn er Karina, og jeg er uddannet Cand. Merc. fra CBS. Iværksætteridéer har altid fyldt mit hoved, selvom mange af dem virkede uopnåelige.
Derfor er jeg ekstra stolt over at have grundlagt ViMa Shop – en idé, der opstod ud fra et behov og nu er blevet til dette lille univers 💡🪷
Desværre har mine drenge og jeg haft vores kampe med angst, en udfordring der har fulgt os gennem livet. Jeg søgte efter en bog, der kunne hjælpe mine drenge med at finde ro, og derfor skabte jeg min første bog – Trivsel Dagbogen. Denne bog er designet til at give værktøjer, strategier og muligheden for dagligt at mærke efter, hvordan man har det. (Bogen kommer snart til salg)
Temaerne i mine bøger fokuserer på mental trivsel, selvkærlighed, selvudvikling og fordybelse i de nære relationer. Mit ydmyge ønske er at efterlade verden en smule bedre, end jeg fandt den, og disse bøger er mit beskedne første initiativ ✨
I øjeblikket bor jeg i Valencia med min familie, da vi ønskede en hverdag uden angst og stress for de mindste i familien, så vi besluttede at prøve en mere afslappet tilværelse på sydkysten for en periode. Det betyder at indholdet til til de nuværende bøger er skabt i de smukkeste byer i Europa, alt lige fra Paris, til Marbella til Valencia. Men alle er produceret i Aalborg.
ViMa er skabt på grund af og for mine drenge og derfor er firma navnet også opkaldt efter dem: Vi for Vincent og Ma for Matheo. ViMa :)
Jeg kan ikke takke dig nok for at besøge min lille ViMa Shop.
Tak fordi du læste med og jeg vil elske at høre fra dig. 💌
Kærlig hilsen, Karina 💕